Bredbånd og internet – Hvad kan jeg få?

Bredbånd - hvad kan jeg få på adressenHos energiselskaberne tilbydes lynhurtigt og stabilt internet gennem fiber bredbånd, men desværre er fibernettet ikke så udbygget endnu, at alle i Danmark kan tilkobles.

For at få fiber er det nødvendigt, at der allerede er nedgravet fiberoptiske kabler frem til boligens skel og det kan være en større udfordring at finde ud af om det er tilfældet.

Energiselskaberne samarbejder under et fællesnavn ”WAOO” hvor de har samlet administrationen af deres fiberopkobling og support og her kan du indtaste din adresse, hvis du er i tvivl.

Langt de fleste er dog ikke i tvivl, da der stikker et lille orange fiberrør af plast op ved skelet – eller naboerne i blandt, har fået fiber gravet ind.

Der hvor tvivlen oftest opstår, er hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker opkobling på adressen – altså hvilket selskab der skal rettes henvendelse til.

Størstedelen kan opkobles via WAOO.dk og resten fordeler sig geografisk som herunder:

Ærø og sønderjylland: Stofa fiber

Vestjylland: Altibox

Nordsjælland: Hiper.dk, Dansknet.dk eller Yousee.dk

Resten: Waoo.dk

Gå ganske enkelt ind på deres hjemmesider og indtast adressen.

Hvis du ikke kan få fiber?

Kan du ikke opkobles endnu på din adresse, er der mange andre muligheder for hurtigt internet.

Den gamle traditionelle type bredbånd ved navnet ADSL, dækker 98% af Danmark, da bredbåndet leveres gennem de eksisterende gamle fastnet telefonledninger i jorden.

Her er eneste krav, at der er et funktionsdygtigt telefonstik i boligen, som på et eller andet tidspunkt i boligens historik, har været tilkoblet fastnettet.

Har det ikke det -eller er boligen bygget uden telefonstik, kan det efter monteres mod et gebyr og tekniker besøg. (ca. 1200 kroner)

ADSL er udviklet gennem årene til at kunne leverer meget hurtigt internet, men hastigheden du kan opnå afhænger af, hvor langt din bolig er placere i forhold til nærmeste telecentral. Er der en central meget tæt på (1 km) kan du opnå helt op til 100 mbit download hastighed og 25 upload. i sommerhusområder og på bøhlandet er det dog en anden sag.

Langt de fleste familier vil være fint dækket ind med de hastigheder og det er kun når der er flere online, der streamer eller gamer, at mere hastighed vil være en fordel.

På f.eks. Hiper.dks hjemmeside, kan du indtaste din adresse og se hvor hurtigt internet der kan leveres til boligen fra nærmeste central. Prisen ligger fra 199 og op til 299, alt efter hvilken internetudbyder du vælger.

KabelTV internet

Omkring 40% af DK er dækket af kabelTV fra enten Yousee eller Stofa.

Priserne er lidt højere end ADSL, men du får mere hastighed pr. krone.

Internettet leveres gennem kobberkablerne, som der også sendes TV signal gennem. Det blev muligt, da kabeltv blev digitaliseret fra flere år siden.

I dag er der ikke krav om samtidig oprettelse af TV pakke.

Om din bolig kan tilsluttes Yousee eller Stofa afhænger helt af beliggenhed, så tjek gerne på deres hjemmesider ved at indtaste din adresse.

Mobilt bredbånd

Et alternativ, der ikke kan måle sig helt med de ovenstående teknologier, men der er bestemt kommet fart på de sidste år, hvor 4G er blevet udrullet.

Bor du i en by med god 4G dækning, kan du opleve næsten lige så hurtigt internet som med en fastnet installation.

Priserne er lavere end traditionelt internet, så hvis der ikke er det store behov i boligen, kan du få særdeles billig internetadgang med mobilt bredbånd.

Prisen begynder ved omkring 50 kroner pr. måned og op efter og der afregnes forud for en bestemt mængde data, frem for hastighed som på almindeligt fastnet internet.

5 GB er nok til 1 times internetbrug pr. dag i en hel måned og det kan du få for en flad 50èr.

Du kan købe mobilt internet hos bl.a. Oister, Telia, Telmore osv.

Alternativt kan du anvende din mobil og købe et abonnement med meget data inkluderet – Læs mere om det her